Forstå og arbejde med jeres dynamik i familien

Familieterapi er for jer, som har brug for at forstå og arbejde med jeres dynamik i familien. Når et problem rammer en person i familien, er det ofte som om, at hele familien rammes. Enten er alle optagede af at løse problemet, eller der opstår nye problemer som følge af den vanskelige situation, som ellers har ramt familien. Andre gange er der ikke én person med et problem men noget i samværet og kommunikationen, som fylder i hele familien.

Som psykolog tilbyder jeg familieterapi i Randers, hvor vi sammen skaber et rum og mulighed for at arbejde konstruktivt med de problemer, I som familie står i. Her vil I alle få tid og ro til at sætte ord på jeres følelser, tanker, frustrationer, ønsker og behov, så I alle bliver lyttet til.

undraw_quality_time_wiyl

Effektiv familieterapi

Er konflikterne i hjemmet ved at fylde alt for meget og er I som forældre usikre på, om jeres børn trives eller om I har den rette tilgang til opdragelse? Vælger I som familie at gå i familieterapi, får I mulighed for at afdække årsagen til de problemer, som I oplever i hverdagen. Derudover får I nogle værktøjer, som kan hjælpe jer som forældre til at forstå, hvorfor jeres børn handler som de gør, og ikke mindst hvordan I bedst tackler de gentagne konflikter.

Når I vælger at gå i familieterapi her hos mig i Randers, bruger vi altid den første tid på at finde årsagen til problemerne. I den forbindelse er det vigtigt, at I som forældre er ærlige og parate til at se, om jeres samliv og parforhold fungerer. Er mor og far ikke glade, er børn nemlig hurtige til at fornemme det. Med familieterapi vil I få nogle nye metoder til konfliktløsning og bedre kommunikation.

Familieterapi kan blandt andet hjælpe jer ved:

  • Krise i parforholdet
  • Skilsmisser og deleordninger med børn
  • Hverdagen som sammenbragt familie
  • Gentagne konflikter og dårlig stemning
  • Uklar kommunikation
  • Depression
  • Store forandringer der påvirker jeres hverdag som familie
  • Børneopdragelse
  • Sorg og krise ved død eller sygdom
  • Balance mellem privatliv og arbejdsliv
  • Misbrugsproblemer
  • Stress og angst
  • Teenagere
  • For mange uløste diskussioner

Få hjælp til bedre kommunikation og konfliktmægling

En familie fungerer kun godt, hvis alle i familien trives. Fordi familiens trivsel er de voksnes ansvar, er udgangspunktet for familieterapi altid en samtale med jer forældre – også selvom problemerne måske er tydeligt at se hos børnene. I nogle tilfælde giver det mening, at barnet eller den unge deltager i terapien eller har et selvstændigt forløb.

Hvis de voksne i familien – for eksempel voksne søskende eller forældre og deres voksne børn – har et meget konfliktfyldt forhold, hvor kommunikationen er ved at bryde sammen eller har været det længe, kan konfliktmægling være en mulighed. Nogle gange kan konfliktmægling stå alene, mens det andre gange kan være starten på et forløb med familieterapi. Forventningerne til mæglingen vil altid blive klargjort forinden og blive justeret løbende. Konfliktmægling starter som udgangspunkt med individuelle samtaler med jer hver især og herefter fælles samtaler.

Som psykolog i Randers hjælper jeg jer med at finde nye måder at være sammen på, hvor alle får plads og mulighed for at udvikle sig og trives.

Sådan foregår familieterapi

Mange temaer kan fylde noget i familieterapi, som for eksempel kærlighed og omsorg, forældre- og voksenroller, sygdom og død, konflikter mellem teenagere og forældre, opdragelse og ansvar. Står I som familie i en situation, hvor noget påvirker jer alle, så kan familieterapi være vejen til et mere balanceret familieliv.

Et typisk forløb med familieterapi i min praksis i Randers foregår oftest over flere gange. På den måde kan I som familie selv arbejde med relationerne mellem samtalerne. Det kan på den anden side også være en samtale til inspiration eller som hjælp i forbindelse med krise i parforholdet eller familieproblemer.

Sammen får vi et overblik over situationen i jeres familie og sætter fokus på ressourcer, løsningsstrategi samt udvikling af forståelse for hinandens forskellige oplevelser af og perspektiver på problemet.

undraw_play_time_-7-k7b

Bliv den mor eller far du drømmer om

Når vi får børn og etablerer en familie, bliver vi ofte udfordret på egne værdier og grænser. Det kan ofte være en udfordring at få tingene til at hænge sammen, selvom vi gør vores bedste for at få det til at fungere som ønsket.

Alle forældre ønsker at lykkes, og at deres børn får en masse gode og begivenhedsrige oplevelser med sig i livet. Det er bare ikke altid lige så let, som det lyder, da det kan være opslidende som familie hele tiden at føle sig udfordret. Nogle gange kan det derfor kræve professionel hjælp til at få brudt de gamle mønstre. Både dem vi som forældre har med fra vores egen opvækst, og dem vi selv har lavet i vores nuværende familie.

Kontakt mig hvis du søger familieterapi i Randers

Ønsker I professionel hjælp til familieterapi i Randers, er I mere end velkomne til at kontakte mig. Sammen vil vi i fællesskab finde frem til netop det terapiforløb, som vil hjælpe jer bedst muligt videre som familie.

For spørgsmål eller tidsbestilling kan I ringe til mig på telefon 53 60 08 94, sende en mail til dionnepedersenpsykolog@gmail.com eller udfylde kontaktformularen her på siden. Så vender jeg tilbage hurtigst muligt!